Farvevalg stue - sådan vælger du den rigtige farve
Læs også om maling af udestue eller vinterhave m.m.
Har du planer om at male væggene i din stue, men er du i tvivl om, hvilken farve du skal gå efter? Farven på væggen har stor betydning for stemningen i det enkelte rum - hvad enten det så er soveværelset, køkkenet eller stuen, du befinder dig i.
Der er blevet forsket meget inden for farvepsykologiens verden i forhold til, hvad farver gør ved vi menneskers humør. Og eksperterne på området synes at være enige i, at de farver, vi omgiver os med, har noget at sige i forhold til den stemning, der hersker omkring os.
Når du finder malerpenslen frem hjemme hos dig selv og skal til at male din stue (eller et hvilket som helst andet rum), er det derfor en rigtig god idé, at du stiller dig selv spørgsmålet: Hvilken stemning vil jeg gerne skabe i min stue? Derefter kan du så begynde at tænke i, hvilke farver du godt kan lide, og hvilke farver der gør dig i godt humør.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
De mørke farver signalerer ro, mens de lyse farver signalerer aktivitet. Og vi har alle sammen brug for begge former for energi. Kan du godt lide lyse farver, som eksempelvis gul, lysegrå eller lyserød, kan det synes oplagt at bruge dem i de rum i dit hjem, hvor du er social og aktiv sammen med venner og familie.
Der er som regel liv og glade dage i køkkenet såvel som i stuen, mens der er brug for mere ro i soveværelset, hvor vi gerne skal kunne slappe tilstrækkeligt af til, at øjnene falder i, når vi lægger os på puden.
Kan du godt lide at lege med farverne, kan du også eksperimentere med, at du maler en enkelt væg i eksempelvis stuen i én farve, mens du lader den anden være hvid. Det giver et godt farvespil, og vælger du en lidt mørkere farve, som eksempelvis mørkeblå eller mørkegrå, får du lidt fra begge farveverdener ind i din stue.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk