Fra naturgas til solvarme: Skru ned for gassen med et solvarmeanlæg
Se billeder af fra naturgas til solceller m.m.
Er du ikke klar til helt at skrotte gasfyret til fordel for en anden varmekilde? Men vil du gerne have dit forbrug af gas ned på et minimum? Så kan du med fordel gå med en kombinationsløsning.
Bliver dit hjem varmet op ved hjælp af et olie- eller gasfyr, der stadig fungerer optimalt, og som ikke har mange år på bagen, kan det virke som en dyr løsning at skulle smide dit fyr på porten. Du kan dog sagtens minimere dit forbrug af naturgas ved at kombinere dit fyr med et solvarmeanlæg.
Her i artiklen gør vi dig klogere på, hvad et solvarmeanlæg er for en størrelse, og hvordan du kan kombinere det med det olie- eller gasfyr, du allerede har stående i dit fyrrum.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Et solvarmeanlæg er en solfanger, der bruger solens stråler til at opvarme vand. Det opvarmede vand kan bruges til at varme dit hjem op eller til varmt brugsvand i husholdningen.
Får du installeret et solvarmeanlæg i dit hus, kan du om sommeren få varmt vand i dine vandhaner og varme på gulvet i badeværelset, selvom du trykker på sluk-knappen på dit olie- eller gasfyr.
Resten af året kan det varme vand fra solvarmeanlægget bruges som et supplement til det varme vand, der bliver brugt i husholdningen, og til opvarmningen af enkelte rum i huset. Du kan med andre ord reducere dit forbrug af gas, hvis du monterer et solvarmeanlæg hjemme hos dig.
Når du skal ud at investere i et solvarmeanlæg, vil du typisk blive tilbudt en pakkeløsning, hvor der følger både anlæg og installation med.
Prisen på et solvarmeanlæg kan variere en hel del efter størrelse og type. Tager vi udgangspunkt i et anlæg, der passer til en husholdning med fire personer, vil du skulle betale en pris i omegnen af 35.000 - 50.000 kr.
Overvejer du at bevæge dig gradvist fra naturgas til solvarme nu og først senere hen skifte dit gasfyr ud med enten biobrændsel eller en varmepumpe? Så giver det god mening at tænke i en kombinationsløsning med et solvarmeanlæg.
Installerer du et solvarmeanlæg nu, hvor du stadig bruger et gasfyr som primær varmekilde, er det ikke spild af hverken tid eller penge, når den dag kommer, hvor du beslutter dig for at vinke farvel til dit gasfyr.
Dit solvarmeanlæg kan sagtens kombineres med andre varmeløsninger. Går du over til jordvarme eller en luft-til-vand varmepumpe, går det fint i spænd med solvarme, og det samme gør sig gældende, hvis du skifter dit gasfyr ud med biobrændsel. Det fungerer også fint som en kombinationsløsning med et solvarmeanlæg.
Overvejer du at gå fra gas til solvarme og investere i et solvarmeanlæg, er der nogle faktorer, du bør have med i dine overvejelser:
Vil du gerne have en pris på at omlægge til solvarme eller solceller? Så tøv endelig ikke med at kontakte os og vores klimahåndværkere.
Vi er nemme at fange på telefon 70 22 80 14.
Du får svar indenfor kort tid
Håndværkere i hele landet
Gratis og uforpligtende
Artikel
Hvorfor knirker gulve?
Artikel
Nyt tag - find nyttig viden her
Håndværker.dk