Hvad er forskellen på fliser og klinker?
Læs også om valg af fliser og klinker til badeværelset
Forskellen på fliser og klinker kan du hovedsageligt se, når du kigger på fremstillingsmetode, hårdhed og den måde, de bliver anvendt på.
Du kan altid kalde en klinke for en flise, men en flise kan ikke altid kaldes for en klinke.
Du skal anse fliser som en fællesbetegnelse for alverdens klinker og firkantede sten, som du kan beklæde både gulv og vægge med. Klinker går under betegnelsen fliser, men fliser er ikke klinker.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Klinker er derimod en glat flise, der er brændt ved en højere temperatur.
De er lavet på jernholdigt og kalkfattigt ler, som giver klinkerne en ekstra stor hårdhed. Det betyder også, at klinker er meget nemme at vedligeholde og rengøre.
Det er også derfor, klinker især bruges til gulvbelægning – de er nemlig svære at skade, ridse eller ødelægge.
Når du skal vælge klinker eller fliser, skal du tage et kig på slidstyrken og dine behov. Slidstyrken måles på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er fliser til væggen, og 5 er til rum med stor belastning.
Fliser med en slidstyrke 2 bør kun bruges de steder i dit hjem, der ikke bliver slidt særligt meget. De mere udsatte steder i din bolig såsom bryggers, køkken og badeværelse kræver ofte en slidstyrke 4.
Du skal altså vælge fliser og klinker efter, hvor du skal bruge dem henne. Er det til gulve, falder valget oftest på klinker, fordi de tåler mere slitage og kræver lavt vedligehold. På væggene bruges der ofte sartere, mindre hårde fliser.
Hvis du føler dig helt på bar bund, eller hvis du blot er en smule i tvivl, kan du med fordel hente hjælp hos en professionel. Det kunne være en gulvlægger, tømrer eller indretningsarkitekt, som kan fortælle, hvilken løsning der er bedst for dig.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk