Nye tagrender? Få viden om typer, priser samt inspiration her
Se billeder af zink tagrender m.m.
Tagrender er en ofte en overset del af huset, men vigtigheden af gode og stærke tagrender må bestemt ikke undervurderes.
Vi oplever i disse år stigende mængder nedbør, og tagrender i dårlig stand kan have store konsekvenser i form af fugtskader på dit hus. Tagrenden beskytter nemlig husets facade, vinduer, døre og sokkel.
Æstetisk betyder tagrender også rigtig meget for helhedsindtrykket af din bolig. I dag produceres tagrender i stål, plast, zink og kobber.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Ståltagrender er populære, da de er den stærkeste og mest holdbare type tagrende der findes, samtidig med at de er prisvenlige. De har lang levetid og holder udseendet i mange år. Ståltagrender egner sig dog ikke til at blive anvendt ved kystområderne, da de ikke tåler havgus og saltvandståge.
Plasttagrender er også slidstærke og holder ligeledes deres udseende i mange år. Derudover kan de klare alle vejrmæssige forhold. Ulempen ved plasttagrender er at det er svært at reparere huller i dem, og de tåler ikke stød, hvilket betyder du kan ikke sætte en stige op ad dem, når de skal renses. Plasttagrender kan fås i forskellige farver herunder sort, grå, brun og sort.
En zinktagrende er en slidstærk tagrende med lang levetid, men koster også lidt mere end stål- og plasttagrender. Fordelen ved zinktagrender er at de tåler alt slags vejr og er derfor også modstandsdygtige overfor havgus og saltvandståge ved kystområderne. Nye zinktagrender er blanke, men da zink er et naturmateriale vil de ændre udseende med tiden og få en flot, mat patina. Vind og vejr vil bidrage til at de får en grålig nuance, som passer godt til de fleste huse.
Med kobber får du en eksklusiv tagrende med et elegant udseende. Du skal dog også have lidt flere penge op af lommen, da kobbertagrender er den dyreste type tagrende. De starter skinnede blanke men får hurtigt en mørkere patina, som efter nogle år bliver ir-grøn. Kobbertagrender er utrolig modstandsdygtige overfor al slags vejr, og kan derfor sagtens også anvendes ved kystområderne. De er dog ikke så stærke at du kan placere en stige op ad dem, når de skal renses.
Prisen på nye tagrender afhænger selvfølgelig af det valgte materiale. Herunder kan du se en vejledende oversigt over de forskellige typer og hvad de ca. koster per meter. Husk at der kommer udgifter til opsætningen oveni.
Der er i princippet intet til hinder for at du selv sætter dine nye tagrender op. Det kræver ikke noget specielt værktøj eller de helt store håndværksmæssige evner, og de fleste producenter har en vejledning. Dog kan tilslutningen til nedløbsrøret, sikringen af promille hældet så vandet løber i den rigtige retning og andre detaljer give nogle udfordringer. Vi vil derfor klart anbefale at få en professionel håndværker til at udføre opgaven, så du er sikker på et godt resultat. Det kan have store konsekvenser i form af alvorlige fugtskader på huset, hvis tagrenderne ikke monteres korrekt.
Hvert efterår skal dine tagrender og nedløbsrør kigges efter for utætheder og tilstoppelse for at undgå vandskader på huset. Det er også vigtigt at tjekke om tagrenderne stadig har et fald, for at sikre at vandet løber væk fra taget. Du kan evt. tage en spand med vand, som du hælder i tagrenden og så se om vandet løber hen til nedløbsrøret. Derudover skal dine tagrender og nedløbsrør også renses hvert efterår, da bladene fra træerne kan forårsage tilstoppelse. En måde hvorpå du kan lette rensningsarbejdet er ved at montere et tagrendenet på tagrenden, som gør at blade og smågrene lægger sig oven på nettet, tørrer ud og blæses væk med vinden. Der kan stadig komme lidt snavs, jord og andre urenheder ned i tagrenden sammen med regnvandet, men tagrenderne skal ikke renses lige så ofte, som uden et tagrendenet.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk