Der er mange overvejelser du med fordel kan gøre dig, når du skal have ny vandhane hvad enten i køkkenet eller badeværelset. Hvilket materiale skal den være i? Skal den være berøringsfri eller have andre spændende funktioner? Hvad koster en ny vandhane? Og kan du selv montere den eller skal du have en professionel til at gøre det?
De fleste bruger deres vandhaner mange gange dagligt og derfor kan der være nogle funktioner og detaljer som kan gøre den daglige brug væsentlig lettere og mere effektiv. Æstetisk kan der også være mange forskellige udtryk.
Håndværker.dk vil gerne hjælpe dig, så du får bedre viden og overblik over mulighederne der findes. Begynd her og giv dig selv en god start.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Ofte er selve armaturet lavet af messing med en belægning af enten krom eller stål. Men der findes også armaturer der er lavet fuldt ud af rustfrit stål, hvilke som regel er markant dyrere grundet deres slidstyrke og længere holdbarhed. De mest populære vandhaner er derfor belagt med enten blankt eller børstet krom eller rustfrit stål.
Blankt krom er skinnende, og det er et af de mest anvendte materialer til både køkkenarmaturer og vandhaner til badeværelset. Dette er bl.a. fordi det er nemt at rengøre og samtidig har et flot udseende.
Krom fremstår i sin natur blankt, men kan få en mat overflade hvis man pudser kromen. Dette kaldes børstet krom.
Armaturer belagt med rustfrit stål fås både matte og blanke og giver et professionelt look. Rustfrit stål er bl.a. populært grundet dets høje og bestandige ridsefasthed. Det er desuden kendt for sine antibakterielle egenskaber.
Vandet tændes ved hjælp af en sensor, når du fører hænderne under vandhanen. Vandet tændes vha. en sensor når du fører hænderne ind under vandhanen. Derved undgår du alle de bakterier der normalt sidder på håndtaget, og sparer samtidig automatisk på mængden af vand der anvendes.
Med et armatur der leverer kogende vand direkte fra hanen, kan du bl.a. spare tid på tilberedning af mad og drikkevarer. De kogende vandhaner har børnesikring, og de fås i forskellige designs og overflader fra forskellige producenter.
Du kan også få armaturer der, ved hjælp af en vandkøler, leverer afkølet vand med eller uden brus. Armaturerne fås med et regulerende greb så du kan styret mængden af kulsyre/brus i vandet.
Med en udtrækstud er det nemmere at rense både grøntsager og de beskidte gryder. Udtrækstuden kan desuden kombineres med armaturer der har kogende vand og brus.
Prisen på armaturer varierer meget afhængigt af bl.a. kvalitet, design og ekstrafunktioner. Du kan få alt lige fra billige vandhaner til en flad 50’er til lækre eksklusive designarmaturer til mange tusinde kroner – du kan tilmed få armaturet indbygget i væggen, hvilket er en markant dyrere løsning. Men generelt gælder det, at du skal være opmærksom på, at pris og kvalitet ofte følges ad, og du får som regel hvad du betaler for. Og ekstrafunktioner gør det selvfølgelig ofte dyrere. Det kan derudover være en god investering at få en professionel til at installere vandhanen, for således, at kunne stille garanti for både kvaliteten og installationen.
De fleste har luret at der er penge at spare ved at skære ned på vandforbruget – men det er de færreste der er klar over at selve vandhanen faktisk kan have stor betydning for mængden af vand der bruges Damixa har testet hvor meget en almindelig familie kan spare ved at skifte de eksisterende vandhaner og brusere ud med nye, moderne armaturer med indbyggede vandsparefunktioner – uden at ændre vaner eller gå på kompromis med komforten. Se videoen og bliv overrasket over hvor stor betydning vandhanen egentlig har. Vær opmærksom på at ikke alle nye armaturer nødvendigvis er vandbesparende, så du skal gå efter dem der specifikt reklamerer med det.
Vandets hårdhed varierer fra kommune til kommune og behovet for et blødgøringsanlæg gør det derfor ligeså. En generel fordel ved det kalkfrie vand er, at man slipper for at rense vandhanens filter i tide og utide. Således tilstopper husholdningsapparaterne heller ikke og deres levetid forlænges.
Jamal Danon
Ejer af Energi-Rigtig VVS ApS
Det kan du principielt godt, ja. Under vasken sidder et par haner, hvor du kan lukke for vandet. Hovedreglen er, at du må arbejde med de ting der sidder efter disse haner. Rør og installationer i væggen derimod, må du ikke selv ændre på. Men vi kan ikke anbefale at du selv forsøger at skifte din vandhane. Alt for ofte går det skævt og som følger heraf, skal man alligevel have en VVS’er ud og rette op på gør-det-selv fejl. Med en professionel installatør er du garanteret veludført arbejde, og skulle du opdage fejl efterfølgende, skal du blot kontakte ham.
Er du træt af kalk i vandet? Et blødgøringsanlæg fjerner al kalk fra vandet inden det kommer ud af hjemmets haner. Anlægget installeres lige efter vandmåleren, hvor vandet kommer ind i huset. Når vandet løber gennem anlægget, fjernes kalken fra vandet. Når først anlægget er installeret passer det sig selv. Det renser og rengør desuden sig selv når det ikke kan optage mere kalk. Blødgøringsanlæg fås i forskellige størrelser afhængigt af den enkeltes behov, og det skal tilsluttes af en autoriseret VVS-installatør. Kalkfrit vand har mange fordele, både når det gælder levetid, rengøring og vedligeholdelse af husholdningsapparater.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk