Nyt køkken? Få inspiration, tips og priseksempler
Se billeder af et Svane Køkken m.m.
Et køkken er ikke længere bare et funktionelt rum, hvor vi tilbereder vores mad. I de fleste hjem er køkkenet blevet et knudepunkt, som vi også bruger til gæster, hyggesnak, lektielæsning og til alene-stunden med en god kop kaffe. Mange af os bruger rigtig meget tid i vores køkken. Når du skal have et nyt køkken, er det derfor vigtigt, at du gennemtænker projektet nøje og får truffet alle de nødvendige forberedelser, så virkeligheden bliver lige så god som drømmen. Det vil håndværker.dk gerne hjælpe dig med, og derfor har vi samlet en række gode råd og nyttige oplysninger i denne guide. Begynd her og giv dig selv en god start.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Når du lægger budget, så husk, at bordpladen og de hårde hvidevarer kan komme til at koste lige så meget som selve køkkenet. Sæt også af til uforudsete udgifter. 10 % af budgettet til det uforudsete er en god tommelfingerregel. Husk også eventuelle udgifter til vvs- og elinstallationer, hvis du laver meget om på indretningen. Det er langt billigere at placere køkkenvask og opvaskemaskine på samme sted som tidligere, for det kan blive dyrt at få lavet nye rør og afløb. Det er også væsentligt, om du selv vil sætte dit køkken op, eller du vil have køkkenfirmaet eller en tømrer til det. Montering af et køkken koster typisk fra 20.000 kr og opefter incl. moms. Prisen er således afhængig af mange faktorer. Nedenfor har vi samlet nogle eksempler på køkkenprojekter, så du kan få en ide om, hvor langt man kan komme med forskellige budgetter.
Svane køkken inkl. flot skifervæg, Troldtekt loft og Berry Alloc gulv. Varighed: 2 uger Pris: 130.000 - 150.000 kr.
Køkken i hvid højglans med massiv lysolieret bambusbordplade og gråt epoxy gulv. Varighed: 4 uger Pris: 200.000 kr.
Køkken med Hansgrohe armaturer
Køkken med Hansgrohe armaturer og hvidevarer fra Siemens. Varighed: 6 uger Pris: 150.000 kr.
Køkken med matte hvide elementer, bordplad i massiv røget eg og vask med en smart Quooker. Varighed: 4 uger Pris: 200.000 kr.
Stilen er noget af det første, du skal beslutte dig for, inden du køber nyt køkken. Skal det være cool industrikøkken med stål og åbne hylder? Et fransk landkøkken med fyldningslåger, porcelænsvask og messing vandhane? Eller er du til det minimalistiske køkken med rene linjer? Eller noget helt fjerde? Tænk på den øvrige stil i huset. Det er ikke sikkert, at det franske landkøkken passer til dit nye hus i minimalistisk stil med åbne rum og store vinduespartier. Prøve at tænke 10 år frem i tiden. Måske er fronter i rød højglans hotte lige nu, men kan du holde dem ud i mange år fremover? Der er masser af steder, hvor du kan finde inspiration. Kig i boligblade og livsstilsmagasiner, besøg køkkenfirmaernes udstillinger og søg på internettet. Der er masser af inspiration af finde, og det er godt at se en hel masse forskellige løsninger, inden du beslutter dig.
Hvis du overvejer et nyt køkken, er det værd at se på hvilket armatur du skal vælge. Mange tænker måske ikke over det, men der kan rent faktisk være penge at spare ved at vælge vandbesparende armaturer. Familien Møller Martin fra Værløse sparede 38 % på deres årlige vandregning ved at have fokus på valget af armatur. Uden at ændre vaner eller at gå på kompromis med kvaliteten, blev besparelsen opnået.
Køkkenet er et af de rum, der afgør helhedsindtrykket af en bolig mest. Hvis køkkenet er nyt og lækkert – og holdt i en neutral stil, de fleste kan se sig selv i – så er mange boligkøbere villige til at se igennem fingre med andre ting.
Anne Crone
Indehaver af Home Glostrup, Taastrup, Roskilde, Greve og Solrød
Gå efter den stil, du kan lide. Også selvom du vil sælge inden for nogle år. Overvej ekstra bordhøjde til køkkenbordet, hvis I er høje i familien. Tænk over arbejdsgange i køkkenet. Der må ikke være for langt imellem håndvask, køleskab og kogepladen. Tænk over placering af opvaskemaskinen. Måske vil du have den til højre for vasken og ikke til venstre? Sørg for så meget bordplads som muligt Husk stikkontakter ved alle bordplader Fravælg overskabe, hvis du gerne vil have et let og luftigt køkken
Tag eventuelt kontakt til en indretningsarkitekt, hvis du gerne vil have lavet meget om i dit køkken. En professionel kan ofte se muligheder, du ikke selv har fået øje på. Hvis du bare vil have nye køkkenskabe i et eksisterende, så kan du tage en tegning med mål med ned i en køkkenbutik. Her vil de hellere end gerne lave en visualisering af dit drømmekøkken. Du kan også vende det med din lokale tømrer. Han er vant til at sætte køkkener op og kan hurtigt give dig en pris på køkkenmonteringen.
Inden du kontakter en rådgiver, er det vigtigt, at du får målt dit køkken rigtigt op. Medtag døre og vinduer på tegningen, husk at måle afstanden fra gulv til vinduer og at markere installationer som vand og el.
Det er vigtigt at overveje, hvordan du bruger dit køkken i dag, og hvordan du gerne vil bruge det fremover. Tilbringer du timer i dit køkken med at sylte, bage og kokkerere? Har du ofte gæster, som du laver mad til? Eller spiser du ofte ude eller tager take-away mad med hjem? Skal der være plads til at læse og lave lektier i køkkenet? Og skal der være plads til en spiseplads til én eller flere personer – og hvor skal hunden være?
Så skal du måske overveje en køkkenø. Så kan I stå flere rundt om den og arbejde. Hvis der ikke er plads til det, så skal du sørge for at få så meget bordplads som muligt. Du kan også overveje at få to håndvaske i køkkenet. Så kan den ene skylle af, mens den anden vasker grøntsager.
Overvej, hvor meget skabsplads, du har brug for. I dag vælger mange skuffer i stedet for skabe. Skuffer giver nem adgang til alt, der er i den. Men samtidig skal du huske på, at tingene skal stå ordentligt, fordi alt bliver flyttet ud og ind, hver gang skuffen åbnes og lukkes. Hvis du gerne vil have et lyst og åbent køkken, skal du overveje at undgå overskabe. Du kan eventuelt vælge smalle overskabe eller hylder, hvis du har brug for pladsen. Hvis det er muligt, så overvej at lave en hel skabsvæg med skabe fra gulv til loft. Det giver et flot og roligt udtryk, men giver dig samtidig meget opbevaringsplads.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Håndværker.dk