Nyt toilet? Få inspiration, gode råd og priseksempler her
Læs også om nyt armatur m.m.
Toilettet er en central del af badeværelset. Udover toilettets primære funktion, præger det også stilen og det æstetiske udtryk på dit badeværelse.
Der findes i dag mange forskellige designs og funktioner inden for toiletter. Derfor er det vigtigt at du ved hvilke muligheder der findes, når du skal have et nyt toilet. Vælg et toilet, som passer til dine behov, og den stil som du gerne vil have på dit badeværelse.
De nyere toiletter kan fås med mange forskellige funktioner så som: douche, lys, sædevarme, automatisk lugtudsugningssystem, varmlufttørre samt en Soft Close funktion, som gør at brættet automatisk lukkes langsomt.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Noget af det første du skal tage stilling til, er om toilettet skal være stående eller væghængt. Mange vælger oftest et væghængt toilet, da det ser mindre og lettere ud, selvom det oftest fylder det samme, afhængig af toiletvalg og placering af cisternen.
Et gulvstående toilet er det klassiske og lidt billigere valg, da cisternen ikke skal bygges ind i en kasse eller væg. Derudover er et stående toilet i nogle tilfælde også nemmere at reparere, da det er nemmere at komme til cisternen.
De væghængte toiletter har med tiden vundet mere indpas i de danske hjem. Udover at det ser flot ud at toilettet hænger på væggen, er de væghængte toiletter pæne og nemmere at rengøre, da du nemt kan komme til.
Et toilet med douche funktion, er en hygiejnisk og behagelig løsning, som vasker dig ren med lunt vand. Funktionen kan fås integreret i toilettet, men kan også installeres via et toiletsæde på et eksisterende toilet. Douchefunktionen sikrer bedre hygiejne.
I forbindelse med den hygiejniske douche funktion, har man også udviklet en funktion, som på en behagelig måde tørrer dig med lun luft efter renvaskningen. På den måde gøres toiletpapiret unødvendigt.
Med en lysfunktion i dit toilet slipper du for at tænde for det skarpe lys om natten. Du kan få et modul til toilettet med et blidt LED lys, som tænder når du kommer inden for en rækkevidde af 2 meter af toilettet.
Et toilet kan variere meget i pris alt afhængigt af kvalitet, design og funktioner. Det betyder, at et toilet kan koste alt fra 1.000 kr. og op efter. De almindelige gulvstående toilettet ligger oftest i prisklassen fra omkring 1.000-10.000, hvor de væghængte toiletter er en smule dyre. I forhold til de hængende toiletter kommer det også an på, om det kun er kummen, som skal skiftes eller om cisternen og styresystemet også skal udskiftes. Er du i tvivl, så forhør dig hos din lokale VVS-mester. De nyere og mere hightech toiletmodeller, såsom Geberit AquaClean toilettet, ligger i en noget højere prisklasse. Derudover skal du selvfølgelig også medregne en udgift til installationen af toilettet.
I Norden bliver flere og flere mennesker overbeviste om den naturlige toilethygiejne, hvor man benytter vand i stedet for papir. Dette gør Aquaclean Mera toilettet til et Geberits mest solgte toiletter.
Nicolai Staflin
Sales Manager BtC - Geberit
Man kan sagtens gå fra et stående til et hængende toilet. Det er dog ikke altid ligetil, da det ofte kan være en mere omfattende opgave. Det kræver blandt andet at man bygger cisternen ind i væggen eller i et modul bag toilettet.
Jamal Danon
Ejer af Energi-Rigtig VVS ApS
Om du selv kan skifte et toilet, afhænger meget af hvilken type toilet du vælger og hvilket VVS-arbejde det kræver. Det er lovligt selv at udskifte sit toilet, hvis der er en lukkehane, så man kan lukke for vandet under arbejdet. Hvis du ikke har mulighed for at lukke for vandet, skal du benytte en VVS-installatør, ellers kan du risikere vandskade i dit hjem – en skade din forsikring ikke dækker. Derudover er der en masse andre forbehold, som man skal være opmærksom på, alt afhængig af hvad det er for et toilet, man har med at gøre. Vi vil derfor altid anbefale, at du benytter en professionel håndværker til at udskifte eller reparere dit toilet - så er du sikker på at arbejdet bliver udført ordentligt og efter de gældende regler.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit badeværelsesprojekt
Artikel
Klinker ovenpå trægulv
Artikel
Maling af gulve?
Tags
Håndværker.dk