Et omfangsdræn fungerer som vandafledning, der beskytter huset mod fugtskader. Det er en slags tagrende som ligger rundt om huset på ydersiden af fundamentet. Omfangsdrænet opfanger overskydende vand fra nedbør og overfladevand, og leder det væk fra fundamentet, så huset ikke tager skade. Vandet ledes væk til en regnvandsbrønd som fører vandet ud i kloakken. Omfangsdræn gør mest nytte i lerjord og har knap så stor effekt i sandet jord, da vandet siver hurtigere igennem her. Det er en dyr og omstændig affære at få lagt et omfangsdræn, så det anbefales, at få foretaget en forundersøgelse der påviser om et omfangsdræn er den bedste løsning til de aktuelle fugtproblemer.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Fugt kan skyldes flere ting og et omfangsdræn er ikke altid løsningen. Har du mistanke og fugt i fundamentet er det derfor vigtigt, at du får en professionel til at lave en forundersøgelse. Det kan være en geotekniker eller en byggesagkyndig. En professionel forundersøgelse kan tilmed påvise om fugtskaderne er kroniske eller forårsaget af pludselige skader samt hvorvidt et omfangsdræn er den rigtige løsning. Mens du afventer forundersøgelsen, er der tegn du selv kan kigge efter. På murværk kan du se efter bl.a. fugtskjolder, puds der krakelerer og saltudblomstringer. På trækonstruktioner kan du kigge efter mørke aftegninger og tegn på råd, svamp eller skimmelsvamp. Se desuden på soklen, facaden og ydermuren, for fugt viser sig ofte først på kælderens ydermur.
Det er svært at komme med et konkret bud på hvad det koster at få lagt omfangsdræn. Prisen afhænger af flere faktorer bl.a. antallet af meter dræn der skal nedgraves, jordtypen, dybden der skal graves i, om fundamentet skal understøttes osv. Men omfangsdræn er en stor investering, og koster ofte fra 200.000 kr. og opefter. Den relativt høje pris skyldes desuden de mange arbejdstimer som skal udføres af en autoriseret kloakmester samt materialerne. Du kan ofte hjælpe til med gravning og bortskaffelsen af jorden, hvilket sparer en del af kloakmesterens arbejdstid, så du på den måde kan spare lidt af regningen. Et omfangsdræn kan dog være en særdeles fornuftig investering, da en fugtskade i boligen kan blive væsentligt dyrere at udbedre.
Nedgravning af omfangsdræn er IKKE et gør-det-selv-projekt. Da dræningssystemet skal kobles til kloaksystemet SKAL det udføres af en autoriseret kloakmester, da du på ingen måde må rode ved kloakken selv. Du må heller ikke selv gå i gang med udgravningen, da du kan risikere, at hele huset synker sammen hvis du graver for meget af gangen. Hertil er det ikke lige meget hvor dybt drænet nedgraves. Ligger drænet for højt, vil fundamentet fortsat få fugt. Ligger drænet derimod for dybt, dræner det jorden og der vil være risiko for, at huset styrter sammen. Derudover skal kommunen syne og godkende anlægget. Husk desuden at nedgravning af omfangsdrænet kræver både byggetilladelse og udledningstilladelse. Er der noget du ellers er i tvivl om kan du kontakte kommunens tekniske forvaltning.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk