Opsætning af væv - hvordan?
Læs også om vedligeholdelse og rengøring af parketgulv m.m.
Bliver du allerede forpustet ved tanken om at sætte væv op, bør du overveje at få en dygtig maler til at klare jobbet for dig. Men læs med her i artiklen og giv vævsopsætningen en reel chance.
Før du overhovedet begynder at arbejde med væv, skal du sørge for, at alle dine vægge er helt jævne og nemme at arbejde med. Det kræver, at du spartler huller, fjerner ujævnheder og pudser spartelmasse væk.
Derudover kræver det faktisk, at du støvsuger dine vægge, så der ikke sidder rester af puds tilbage, før du sætter væv op.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Dernæst kan du begynde at måle vævet op. Vi anbefaler, at du måler dine vævsstykker ud på forhånd, så du ikke skal måle op mellem hver bane, du sætter på. Mål op og skær stykkerne til, så du kan sætte dem på en efter en - uden ophold.
Vi anbefaler også, at du altid skærer stykkerne til, så de bliver lidt for lange. Så har du nemlig en fejlmargen, du kan arbejde med. De overskydende flapper kan du nemt skære fra bagefter.
Nu er du klar til at klistre væggen til med lim. Brug gerne en malerrulle, så du får et jævnt lag lim over det hele.
Du er nu klar til at sætte væv op. Start i toppen, og hæft endestykket på. Lad det få ordentligt fat ved at holde det i cirka ti sekunder. Husk det ekstra stykke margen, du har kalkuleret med, som gerne må stikke ovenud.
Når dit stykke væv er sat på, skal du sikre dig, at der ikke er luftbobler under. Brug en tapetbørste, og børst væggen glat indefra og ud.
Der vil næsten altid være steder på din væg, hvor eksempelvis en stikkontakt skal kunne trænge igennem. Skær et kryds henover vævet, så stikkontakten kan trænge igennem.
Bagefter skærer du nænsomt vævet til omkring kontakten med en kniv eller en spatel.
Der vil helt sikkert være samlinger på dit væv, der kræver ekstra lim. Brug en pensel til at påføre limen i samlingerne, og glat efterfølgende ud med en tapetkost.
Nu er det også ved at være tid til at skære margenstykkerne til. Brug en kniv, og sørg for at vævet sidder pænt og glat.
Mal den færdige væg med vævfylder, som sørger for, at dit væv ikke suger alt for meget at den maling, du skal male dine vægge med.
Du er nu klar til at male dine vægge i den farve, du ønsker. Når du et punkt i processen, hvor du ikke kan overskue det mere, anbefaler vi, at du ringer efter en maler, der kan overtage for dig.
For nogen er vævsopsætning en leg, og for andre er det svært. Brug dine ressourcer fornuftigt, og hyr en maler til opgaven, hvis den synes for stor. Så kan du koncentrere dig om at bruge dine kræfter et andet sted.
Du får svar indenfor kort tid
Håndværkere i hele landet
Gratis og uforpligtende
Artikel
Sådan maler du dit trægulv
Tags
Håndværker.dk