5 gode tips til sprøjtemaling
Læs også om maling og vedligeholdelse af husfacader m.m.
Sprøjtemaling eller spraymaling kan spare dig både tid og kræfter. Det er godt til svære og glatte overflader, hvor det kan være vanskeligt at komme til med klassiske malerpensler og ruller. Det kan for eksempel være havemøbler, køkkenlåger eller andre relativt små arealoverflader, hvor der skal en særlig finesse til. Sprøjtemaling egner sig særligt godt til gulvpaneler, loftstugge og døre eller låger med udskæringer og profiler. Disse indhug kan være enormt svære at nå ind til og gøre pæne med normale pensler, og derfor er sprøjtemaling oplagt her. Dog kræver sprøjtemalingen flere tynde lag.
Desuden kræver det ikke grundmaling inden, da sprøjtemaling er selvklæbende. Dog kan sprøjtepistolen godt kræve lidt øvelse. Sprøjtemaling kan anvendes til både behandlede og ubehandlede overflader af træ, sten, glas, metal, aluminium og plastik.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Sørg for at slibe og rengøre genstanden eller overfladen grundigt, inden du påbegynder sprøjtemalingen. Sådan undgår du bedst ujævnheder, og sprøjtemalingen vil sætte sig bedre og pænere. Hvis du vil sprøjtemale med din egen sprøjtemaskine, kan det være en god ide at forstynde malingen med vand. Hvis den er for tyk, vil den ikke kunne sprøjte jævnt.
Sprøjtemaling kan være svær at styre, når du først er i gang, og opløsningsmidlerne hvirvler rundt i luften. Derfor bør du altid sprøjtemale udendørs, og gerne med masker og handsker på. Sådan undgår du både at røre ved kemikalier, som kan irritere huden, og du sørger for ikke at indånde skadelige dampe eller små partikler fra spraydåsen.
Sørg for at holde spraydåsen på en afstand af ca. 20-30 cm fra den genstand, du maler. Sådan bliver resultatet bedst med en god, jævn fordeling af malingen. Hold også gerne øje med, om vejret er rigtigt til det. Sprøjtemaling i blæsevejr er en dårlig ide, da malingen i højere grad vil flyve rundt i luften. Sørg for at sprøjtemale i så stillestående vejr som overhovedet muligt, og stå altid med ryggen mod vinden. Det er også en god ide at dække omkringliggende genstande til - det er så ærgerligt, hvis du kommer til at ramme fliser eller havemøbler ved en fejl.
To-tre lag maling er ofte nødvendigt for at opnå et flot resultat med fuld dækkeevne. Dette afhænger dog af materialet, og hvor meget det absorberer malingen - jo mere porøst et materiale, desto flere lag er nødvendige for at opnå det ønskede resultat. Sørg for at lade sprøjtemalingen tørre, og påbegynd så et nyt lag.
Hvis du bruger din egen sprøjtemaskine, kan du justere på sprøjtens styrke. Ved at justere på sprøjtens styrke, kan du styre mængden af maling og profilen på strålen. Dette afhænger både af, hvilken genstand du maler, og hvor øvet du er med en sprøjtemaskine. Desuden kræver sprøjtemaling lidt indstilling og øvelse, derfor kan du med fordel øve dig et par gange på “mindre vigtige” projekter, inden du påbegynder dit endelige projekt.
Hos Håndværker.dk kan du finde en billig sprøjtemaler nær dig - eller håndværkere inden for et hvert andet fag. Vi matcher boligejere med den rigtige håndværker til netop deres byggeprojekt.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Artikel
Hvad er et klimahus?
Artikel
Hjælp til byggetilladelse
Tags
Håndværker.dk