Du får svar indenfor kort tid
Håndværkere i hele landet
Gratis og uforpligtende
Enhver form for udvidelse af boligarealet kræver tilladelse fra kommunen. Når man søger byggetilladelse, skal der sendes tegninger og informationer om byggeriet ind til kommunen, som så vurderer, om dit byggeri kan begynde eller ej.
Du kan enten få hjælp til opgaven fra en tømrer eller fra en arkitekt - typisk er det tilrådeligt at få hjælp fra en arkitekt til at tegne den nye tilbygning, og ofte kan du også spare en masse besvær og tid ved at få arkitekten til at hjælpe med myndighedsbehandlingen (byggetilladelsen).
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Fundamentet er det, der bærer den nye tilbygning. Man kan nemlig ikke placere en tilbygning direkte på jorden - dette ville føre til ustabilitet, sætninger og i værste fald sammenstyrtning.
Fundamentet graves ud, armeres og støbes typisk i beton. I denne forbindelse kan der også etableres afløb i fundamentet, hvis der skal være et badeværelse/vådrum i den nye tilbygning.
Det er typisk en murer, der støber det nye fundament. Mureren står også for opmuringen af de nye ydervægge.
Tagkonstruktionen er det, der bærer taget - den består typisk af et skelet i træ. Hertil kommer selve tagbelægningen og isoleringen af tagfladen.
Taget er en del af husets klimaskærm - skærmen, der holder vind og vejr ude og varme inde. Derfor er det vigtigt, at taget er tæt og stærkt.
Der er mange materialer, man kan beklæde taget med, eksempelvis tegl, skifer, eternit (et kunststof), tagpap osv. Valget af tagbelægning bør træffes med henblik på at ramme den pris, levetid og det udseende, som man sigter efter.
Vinduer er typisk en vigtig del af en ny tilbygning, og i mange tilfælde vælger man også at placere en dør i tilbygningen. Vinduer og døre fås overordnet set i træ, plast og træ/alu.
Vinduer kan specialfremstilles eller de kan bestilles i standardmål - størrelsen kan bestemmes i fællesskab med din tømrer eller arkitekt.
Skal der ledes elektricitet til den nye tilbygning, så har du brug for hjælp fra en elektriker. Elektrikeren kan hjælpe med at etablere nye stikkontakter og lampeudtag eller installere spots i loftet.
Skal der være vandvarme i den nye tilbygning, så skal du have trukket rør og monteret radiatorer. Ligesom elektricitet er dette en opgave, der kræver autorisation.
Her har vi opridset de hovedopgaver, som skal udføres i forbindelse med en ny tilbygning. Men byggeprojektet involverer selvfølgelig andre små opgaver, eksempelvis maling, spartling, gulvbelægning mv.
For at få en komplet og endelig pris på en ny tilbygning, så er det nødvendigt at indhente et tilbud fra en eller flere fagmænd, som kan tage udgang i dit specifikke projekt.
Tags
Håndværker.dk