Tjekliste - det skal du have styr på, inden du maler selv
Læs også om de 5 vigtigste tips til maling indendoers m.m.
Trænger dine vægge til et ansigtsløft, eller ønsker du blot at følge boligmoden og sætte lidt kulør på dine vægge? Uanset hvad er det en god idé at sætte dig ind i maleprocessen, før du hovedkulds kaster dig ud i et projekt.
Når du skal i gang med at male derhjemme, kræver det en række redskaber. Det er vigtigt, du samler alt, du skal bruge, så du har det klar foran dig.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Giv dig god tid til at vælge den farve, du gerne vil male på dine vægge. Besøg din lokale malerforreting, og få eventuelt maleprøver med hjem. Farven kan nemlig se helt anderledes ud, når den kommer op på væggen.
Tænk dig om, og vælg den farve, der passer bedst til dig. I værste fald kan du altid male om, men hvorfor ikke vælge rigtigt første gang? Når du alligevel er på jagt efter farver, kan du jo passende købe de andre ting på den ovenstående liste, så du er klar til start.
Der er en grund til, man siger, at malertape er din bedste ven, når der skal males. Malertape bruger du til at afdække alle de kanter, der ikke skal males. Det kan eksempelvis være stikkontakter, vindueskarme, stuk, dørhåndtag og meget andet.
Sørg for at sætte tapen op i en pæn lige linje, så malingen bliver herefter, når tapen fjernes.
Før du begynder at male, skal du også dække dine gulve af. Brug gerne pap eller stof frem for plastik, da de to suger malingen til sig, hvis du taber lidt. Bruger du plastik kommer malingen blot til at lægge sig på overfladen, og du risikerer at træde i den tabte maling.
Brug evt. plastik til at afdække dine møbler i stedet. Det er nemlig slet ikke nødvendigt at fjerne alle dine møbler, når væggene skal males. Er de dækket godt af, er det mere end tilstrækkeligt.
Er der ujævnheder på dine vægge, er det en god idé at slibe dem, så du får en plan overflade.
Derudover skal du selvfølgelig vaske væggene rene for støv og andre urenheder, så malingen får det optimale grundlag.
Nu er du klar til at male. Rør i malingen med din malerpind, og hæld forsigtig en slat maling i din malerbakke. Begynd med at male de yderste 10 centimeter af væggen med din mellemstore pensel, så du forsigtigt får alle kanter med. Resten af væggen maler du med din malerrulle.
Brug gerne den lille pensel ved steder, der er mere utilgængelige. Det kan eksempelvis være ved stikkontakter.
For at opnå det flotteste resultat skal du undgå at have for meget maling på rullen ad gangen. Når malingen er fuldført, lader du den tørre, inden du påfører næste lag - hvis altså det er nødvendigt med et lag mere.
Nu er det ved at være tid til at fjerne malertapen. Fjern den gerne, mens malingen stadig er lidt våd. Ellers risikerer du at fjerne malede områder sammen med tapen, og det vil du helst undgå.
Vupti – nu har du flotte, nymalede vægge!
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk