Trægulv - skal du have lagt trægulv? Få et godt overblik og 6 gode råd med på vejen!
Læs også om laminatgulv m.m.
Gulv er en vigtig del i hjemmet, som kan være med til at udtrykke en bestemt stil i din bolig. Fordelen ved lige netop trægulv er, at det kan være meget smukt at se på, og komfortabelt at gå på. Hvis du skal have lagt trægulv, skal du tænke over hvilken type, om det fx skal være parketgulv, plankegulv, sildeben eller anden slags. Du kan også overveje farve og vedligeholdelse, når du skal vælge type af trægulv. Læs om typer og vores 6 gode råd til dig, som skal have lagt nyt trægulv i denne guide.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Parketgulv, plankegulv, sildeben eller hexparket?
Er du i tvivl om, hvad de forskellige typer trægulv betyder? Så læs med her, hvor vi forklarer hvad forskellene er på disse gulvtyper: parketgulv, sildebensparket, hexparket og plankegulv.
Parketgulv: 3-stavs parket: Et parketgulv er lavet af ganske slidstærke typer træ som: eg, bøg, ask, mahogni og lignende. Træet sættes fast på et underlag, som typisk er plader, brædder eller beton. Forskellen på parket- og plankegulv er, at et parketgulv består af 3 tyndere træ-stave ved siden af hinanden, og et plankegulv består kun af 1 stav. Pga. de mange stave i et parketgulv, vil der være et større farvespil. Se et eksempel på et parketgulv her.
Sildebensparket: Et sildebensparket er en variation af parketgulv. Det kan give gulvet et tidløst og stilrent udtryk. Se et eksempel på et sildebensparket her.
Hexparketgulv: Hexparket er også en variation af et parketgulv. Med denne type er formet som en heksagon og giver et meget rummeligt og grafisk udtryk, som er æstetisk smukt. Se et eksempel på et hexparketgulv fra Junckers A/S her.
Plankegulv: 1-stavs plank: Et plankegulv består, som sagt, af 1 stav, og kan derfor se mere ensartet ud end fx et parketgulv. Et plankegulv er lavet af lyse træsorter, som gran, fyr, birk. Hvis du vælger et plankegulv, vil du få et gulv, som ikke er slidstærkt, men som derimod har en længere holdbarhed. Se et eksempel på plankegulv her, som er lavet af håndværkerne hos Frandsen Tømrer- og Snedkerfirma, med egetræsgulv fra Junckers A/S.
1. Tager du højde for holdbarheden? Det mest langtidsholdbare trægulv er den mere massive type, som fx planke- eller parketgulv. Fordelen er, at du kan få lavet gulvafslibning flere gange pga. tykkelsen på denne slags træ. Hvis du derimod ikke lægger vægt på holdbarheden, kan du vælge fx laminatgulv, som er billigere. Læs mere om laminatgulv her.
2. Vedligeholdelse: er nemt eller svært at holde? Det er svært at holde et lud- eller ubehandlet trægulv, og et oliebehandlet er nemmere at holde i forhold til pletter og andet. Hvis du søger det trægulv, som er lettest at holde, skal du vælge et lakeret trægulv. Dog skal du tage højde for, at der kan komme ridser i lakken, som skal laves, hvilket tager tid.
3. Vælg træsort og farve. Du kan fx vælge træsorter som fyr, gran eller birk hvis du vil have et lyst gulv. Derimod kan du vælge fx bøg eller ask, som de lidt mørkere træsorter. De lyse træsorter er mere bløde, og derfor ikke så slidstærke, som de mørkere træsorter.
4. Vælg trætype i forhold til rummet. Det er en god ide at tænke over, hvilken trætype du skal vælge i forhold til hvilket rum eller værelse det er til. Er det fx i køkkenet, vil det være oplagt at vælge en slidstærk trætype, hvor det i soveværelset kan være en sartere type.
5. Få lagt gulvet i den korrekte retning. Tag højde for hvilket udtryk rummet skal have. Få lagt dit trægulv i rummets længderetning hvis du ønsker et smallere udtryk, og tværs over, hvis du vil have et kortere eller brede udtryk.
6. Gulvvarme? Der er ulemper ved gulvvarme under trægulv. Trægulv kan være meget isolerende, og du kan derfor ende med at bruge mere energi end forventet, hvis du får lagt gulvvarme under trægulv. Gulvvarmen kan også skade træet så det kan sprække.
Vælg så vidt muligt samme træsort i hele huset. Det giver et roligt udtryk. De lyse træsorter passer som regel godt til den nordisk byggestil. Ellers kan det også være en god ide at tænke over husets oprindelige stil, når du vælger nyt gulv.
Morten Dalsgård
Arkitekt fra M4 Arkitekter
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk