Trævinduer kræver, at du tager bestik af deres tilstand årligt. Træet kan nemlig i værste fald rådne, og så er der ikke andet for end at skifte de gamle vinduer ud med nye. Andre typer vinduer, såsom aluminiumsvinduer og plastvinduer, er mere vedligeholdelsesfrie.
Trævinduer kan holde i mange år, hvis man sørger for at vedligeholde dem - særligt udvendigt. Træ er følsomt over for sollys, temperaturudsving og fugt og har derfor brug for et beskyttende lag for at holde sig sundt.
Typisk vil vinduerne være lakerede eller malede - her er det vigtigt, at der ikke opstår revner i malingen/lakken, hvor fugten kan trænge ind.
Derfor bør du 1 gang om året gå vinduerne efter udvendigt for at finde steder, hvor malingen er revnet eller skadet på anden måde. Disse kan eftermales - sørg dog for at malinglaget ikke bliver for tykt, da dette kan føre til, at malingen skaller.
Finder du udbredte tendenser til revnedannelser, kan det være en god idé at få ommalet dine vinduesrammer fuldstændigt for at undgå at behøve at skifte vinduerne helt ud.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Aluminiumsvinduer kan med fordel afvaskes et par gange om året - aluminiumsvinduer er meget holdbare og vejrbestandige.
I nogle tilfælde, hvor der opstår små ridser i belægningen kan du anvende et polermiddel til at reducere synligheden. Ved dybere ridser kan man sjældent reparere skaden, så det ser pænt ud. At male ridsen over fører stort set aldrig til et godt resultat.
Plastvinduer kræver faktisk ingen vedligeholdelse - måske bortset fra en afvaskning engang imellem.
I nogle tilfælde og efter mange års brug kan hvide plastvinduer dog blive en smule misfarvede og gulnede. I sådanne tilfælde kan man bruge en blanding af wienerkalk og denaturaliseret sprit til at slibe misfarvningen af vinduesrammerne.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Artikel
Din guide til energimærkning
Tags
Håndværker.dk