Betontegl - også kaldet betontagsten eller cementtagsten - er en populær form for tagbelægning. Betontagstenene er udformet, så de ligner de klassiske teglsten i lertegl, men er nemmere og billigere at fremstille.
Derfor er de typisk også væsentligt billigere end lertegl.
Betontegl fremstilles af en blanding af sand, vand og cement. Denne blanding bliver til beton - et meget tungt og slidstærkt materiale.
Betonblandingen indfarves ofte også med et farvestof, så betontagstenene bliver gennemfarvede.
Et tag i betontegl holder ca. 50 år, evt. længere under gode forhold. Til sammenligning kan et tegltag i lertegl holde op til 100 år under de rette forhold.
Den lange levetid forudsætter dog, at stenene er lagt korrekt.
Da der er et lille mellemrum mellem hver af tagstenene, er der en åbning, som fugt, kulde og fygesne kan trænge ind igennem. Derfor etablerer man typisk et undertag, der forhindrer indtrængningen.
Et undertag kan bestå i en let tagdug i plast, som lægges før tagstenene lægges. Undertaget kan også bestå i plader, eksempelvis i krydsfiner med påsvejset tagpap eller masonit.
Tidligere var der tradition for at understryge betontegltaget. Understrygning går ud på at stryge en betonmasse på indvendigt på tagfladen der, hvor der er mellemrum mellem tagstenene. Men denne løsning vælges ofte fra nutildags, da det kræver en del vedligeholdelse (udskiftning af tætningen) med årene.
Betontagsten er tunge, og de kræver derfor en solid underliggende tagkonstruktion, der kan bære tagdækningen. Om dit tag kan bære betontagsten kan være svært at vurdere, med mindre du er fagperson, så derfor er det en god idé at spørge din håndværker til råds, før du beslutter dig for et betontegltag.
Det er også vigtigt at kende hældningen på taget, for hvis taget ikke skråner nok, så kan man ikke lægge betontegl på det. På produktbladet for de forskellige tagsten kan du typisk finde en vejledning til, hvor meget taget skal hælde til den specifikke sten.
Som tommelfingerregl kan man dog sige følgende:
Spørg gerne en fagperson til råds, når du vælger tagbelægning - så er du sikker på, at du får den helt rette løsning.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk