Din guide til, hvordan du maler dit udendørs træværk selv
Læs også om maling og holdbarhed m.m.
Vejret spiller en stor rolle, når det kommer til, hvornår du skal give dig i kast med at male dit træværk. De fleste vælger at male træværket på et tidspunkt i perioden fra slutningen af april til september. Det er typisk her, at vejret er mest lunt og mildt, så du sikrer dig, at træværket er helt tørt.
Det er dog alligevel en god ide at være opmærksom på, at det ikke har regnet i ugen op til, at du skal i gang med dit malerprojekt.
Når den rigtige dag byder sig, er det vigtigt, at du ikke maler direkte i solen. Ellers risikerer du, at træbeskyttelsen tørrer for hurtigt, inden den når at trænge ordentligt ind i træværket. Det kan medføre, at du ikke får den fulde effekt, så træet ikke har en lige så stor modstandskraft over for vind og vejr, som det burde have.
Inden du går i gang med at male, er det vigtigt, at du rengør træværket grundigt. På den måde er du sikker på, at resultatet af dit arbejde holder i meget længere tid.
For at opnå det allerbedste resultat bør du også overveje at give dit træværk en grundmaling, før du maler det i den ønskede farve. Med en grundmaling har du både mulighed for at sikre, at træværket holder bedst muligt og i længst mulig tid, men det giver også ekstra beskyttelse mod fugt og svamp.
Derudover sikrer grundmalingen også en god vedhæftning på den efterfølgende maling.
Når du har fået rengjort og givet dit træværk en grundmaling, er det blevet tid til at give det en ny og flot omgang maling. Processen er meget ligetil, men det er vigtigt, at du gør dig umage - det vil give dig det flotteste resultat, som du vil kunne nyde synet af de næste mange år.
Hvis du er det mindste i tvivl om, hvordan du skal gribe processen an, så spørg en fagmand til råds. Malere har stor erfaring med maling af udendørs træværk - en erfaring, der helt sikkert kan komme dig til gavn.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Håndværker.dk