Der er ingen tvivl om, at det er en god ide at få et overblik over gennemsnitsforbruget af varmen for din husstand. Ofte vil der være ting, du kan gøre for at reducere den post, og der vil derfor være penge at spare.
Der er ting, du selv kan gøre for at reducere dit varmeforbrug, og andre løsninger vil kræve en indsats fra en professionel håndværker.
Det, du selv kan gøre, er at få et overblik over dit varmeforbrug. Start med at tjekke dine målere og gør det gerne regelmæssigt. Sammenlign de forskellige tal over en periode og sammenhold med styringstabellen fra dit varmeselskab. På den måde bliver du hurtigt klog på, om din husstand ligger inden for gennemsnittet.
Et godt råd er at føre logbog med et regnskab over dit energiforbrug, både når det kommer til el, vand og varme. Logbogen vil hjælpe med at give et overblik over, om der er store udsving i dit forbrug, så du altid kan komme større regninger i forkøbet.
Der er penge at spare, hvis du reducerer din husstands varmeforbrug, men hvordan gør du lige det?
Herunder kommer forslag til tiltag, du kan foretage. Har du fået overblik over, om der er udsving i dit varmeforbrug, eller om du placerer dig langt væk fra normalen, kan du rådføre dig med en energirådgiver, der kan guide dig til næste træk.
En energirådgiver ved alt om varme og el. Derfor kan det være fordelagtigt at få et sæt professionelle øjne på din og familiens varmeforbrug. En varmerådgiver går dit hus igennem og ser, hvor der kan forbedres. Han/hun ser på husstandens tilstand, isolering og ruder. Derudover bliver dine varmeinstallationer også gennemgået. På den måde kan du hurtigt finde ud af, hvor faldgruberne i dit hus er.
Det er slet ikke nødvendigt at have den samme temperatur i alle husets rum. Start med at fordele varmen, så den passer til de forskellige rums behov. En grundregel for temperaturer i de enkelte rum lyder på:
I ældre huse skal du selv justere varmen manuelt og ved at skrue en halv grad ned, kan du nedjustere din varmeregning væsentligt. I nyere huse vil der ofte være termostater, der justerer varmen automatisk.
Dit adfærd derhjemme har også en indflydelse på, hvordan dit varmeforbrug ser ud. Og der findes flere ting, du selv kan gøre, som ikke kræver det store. Udover at fordele varmen rigtigt, kan du eksempelvis sørge for følgende:
Er du opmærksom, bliver du hurtigt meget bedre til at justere varmen i din husstand, og du vil ofte hurtigt kunne se resultater på økonomien. Der er dog ting, du ikke selv kan varetage, som også kan betyde meget for varmeforbruget i din husstand, og det omfatter blandt andet:
Herunder kan du læse mere om de ting, der kan hjælpe dig med at reducere varmeregningen.
Isolering er en af de bedste investeringer, du kan give dit hus. Det giver dig den klart største besparelse, hvor det gælder hele klimaskærmen: ydermure, vinduer, tag og endda gulve mod terræn/jord.
Er dit hus bygget fra før 1960? Så er der stor sandsynlighed for, at det er utæt. Dermed er det en kæmpe synder, når det kommer til varmeforbruget.
Udover at bygge om eller renovere kan du tjekke tætheden af vinduer og døre, hvor de ofte lukker i. Men nogle steder er det bedre at fokusere på isolering ved end andre. Gør dig klogere på dem herunder.
De vandrette og skrå flader øverst i dit hus er vigtige at starte ved, når du skal isolere. Ofte kan det forbedres op til tre gange – men husk at tage højde for ventilationen i huset, så du ikke ender med svampeangreb eller rådskader.
Derfor er det bedst at bede om professionel hjælp, hvis du er usikker på fremgangsmåden.
Har du en uopvarmet kælder, kan du med fordel isolere etageadskillelsen mellem stueetagen og kælderen. Er der tale om en krybekælder, bør du først undersøge grundigt, om det er muligt for dig at efterisolere. Oftest anbefales det at nedlægge krybekælderen og etablere et terrændæk.
Har du en ydermur med en hulmur, der ikke er isoleret? Så kan det også hjælpe at hulmursisolere den.
Trænger dit tag eller vinduer til at blive udskiftet eller dit loft og hulmure til at blive isoleret? Så kan du med fordel henvende dig hos en dygtig håndværker.
Med professionel hjælp kan du være sikker på, at du kommer til at se resultater på dit varmeregnskab. For det kan godt betale sig.
Du får svar indenfor kort tid
Håndværkere i hele landet
Gratis og uforpligtende
Tags
Håndværker.dk