Hvor anskaffelsesprisen for solceller tidligere har været meget høj, er den i dag forholdsvis lav. Faktisk har det aldrig været billigere at anskaffe sig et solcelleanlæg end i dag. Og kvaliteten af solcellerne er også øget betydeligt. Årsagen er, at det er blevet meget populært at investere i grøn energi, og den store efterspørgsel har ført et øget antal af udbydere og lavere produktionsomkostninger med sig.
Her finder du tre priseksempler på solceller til en gennemsnitlig dansk familie. Alle priserne er prisen for selve anlægget - uden montage:
Du kan få solcelleanlæg i mange forskellige kvaliteter. Og som med alt andet følger prisen ofte kvaliteten. Vil du have det maksimale ud af dine solceller, betaler det sig at gå efter et solcelleanlæg, der er af en høj kvalitet.
Frem for udelukkende at fokusere på pris og kvalitet er det også afgørende, at du anskaffer dig et, der matcher dine behov. Det vil ikke blive en god forretning for dig at montere et stort solcelleanlæg på dit tag, hvis du ikke har et stort nok forbrug til at udnytte solcellernes fulde kapacitet. Og det vil den anden vej rundt heller ikke være optimalt at investere i et for lille solcelleanlæg, da dine solceller dermed ikke får produceret tilstrækkeligt med strøm i forhold til dit forbrug.
Det er altså afgørende, at du får hjælp fra en professionel til at vurdere, hvilken type og hvilken størrelse solcelleanlæg der vil passe bedst ind hjemme hos dig.
Det har tidligere været muligt at få et offentligt tilskud til sine solceller. Men det er ikke tilfældet længere. Regeringen har lukket for tilskuddet til solceller, og det ser ikke ud til, at det er på vej tilbage. I stedet er der blevet åbnet op for en række af private tilskudsordninger. Her skal du dog være ekstra opmærksom, da der ofte er tale om en form for slørede rabatter, som du selv betaler for på anden vis.
Frem for at fokusere på et decideret tilskud, er det bedre at gennemgå de tilbud, du får, nøje - både når det kommer til reel anskaffelsespris, montage, rabatter med videre.
Det kan alle boligejere i princippet. Der kan dog være forhold, der gør, at det ikke er muligt hjemme hos dig. Det kan være, at dit tag ikke kan bære et solcelleanlæg, eller at dit hus ikke vender på en sådan måde, at der kommer tilstrækkeligt med sol til, at det kan betale sig. Der kan også være servitutter eller andet i lokalplanen over dit område, der forhindrer dig i at investere i solceller.
Tjek altid hos din kommune, om det er muligt for dig at få solceller - og få derefter en installatør hjem til dig for at gennemgå dit hus, så du ved, om det vil kunne betale sig for dig.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk