Hvad er en jordbundsundersøgelse?
En jordbundsundersøgelse er en analyse af jorden på den grund, du vil opføre et hus på. Med undersøgelsen bliver det klart, om du kan bygge på grunden med det samme, eller om der skal fjernes nogle lag jord, før det er optimalt.
En jordbundsundersøgelse giver blandt andet svar på, hvorvidt jorden er forurenet, og hvorfor et hus har sætningsskader (dybe og gennemgående revner i fundamentet).
Hvordan laver man en jordbundsundersøgelse?
Jordbundsundersøgelser udformes generelt på baggrund af “geotekniske boringer.” Her tages der jordbundsprøver fra forskellige jordlag i forskellige dybder.
Boreprøverne udføres med en speciel maskine. Jorden bliver analyseret på et laboratorie af geoteknikere, som ud fra analysen udformer en rapport.
Krav til en jordbundsundersøgelse
I mange kommuner stilles der krav om, at der skal redegøres for jordbundsforholdene, før der kan gives en ibrugtagningstilladelse. På samme måde stiller mange forsikringsselskaber lignende krav i forbindelse med tegning af byggeskadeforsikring.
Når der er foretaget en jordbundsundersøgelse, kan du vente adskillige år med at gøre det igen. Det kan du, fordi strukturerne i jordlaget ændrer sig med langsom hastighed. Du kan derfor genbruge en undersøgelse, lavet i forbindelse med en sætningsskade, til en ny tilbygning 5 år senere.
Hvad viser en jordbundsundersøgelse?
En jordbundsundersøgelse kan sige noget om jordens pH-værdi, jordlagstyper, indhold af næringsstoffer, vandindhold, hvor forurenet jorden er med mere.
I branchen snakker man om det “bæredygtige jordlag”, hvilket er her, der er en tilstrækkelig styrke i jorden til at bære en given vægt – eksempelvis vægten på et hus.
Med en jordbundsanalyse kan du få at vide, hvor det bæredygtige jordlag befinder sig, så du kan finde ud af, om du skal fjerne noget jord, inden du påbegynder byggearbejde.
Hvorfor får du sætningsskader på din bolig?
Sætningsskader er relativt almindelige – især i ældre huse. Sætningsskader er ikke altid lig med, at en bolig er ved at styrte sammen, men de kan variere fra ufarlige til potentielt risikofyldte.
De opstår ved bevægelser, som husets bæreevne ikke kan holde til. Det er her, jordbundsundersøgelsen bliver yderst nyttig. Hvis underlaget er ustabilt, kan det resultere i revner i huset, hvilket øger risikoen for vandindtrængning eller andre skader.
Hvordan viser sætningsskader sig?
Sætningsskader kan tage form af mindre eller dybe revner i fundamentet, gulvet eller murværket på dit hus.
Ved gulve kan det gælde revner i de indvendige vægge eller på klinker. Ved fundamentet ses sætningsskaderne oftest udenfor – enten på murværket eller husets sokkel.
Hvis en revne bliver ved med at vokse, betyder det, at den er aktiv. Her er det ekstra vigtigt at få hjælp fra murer hurtigst muligt, da det kræver en større undersøgelse af skadens omfang. En inaktiv sætningsskade kan derimod repareres med det samme.
Kontakt en fagmand ved store sætningsskader
Er der tale om større revner i husets mursten, bør du kontakte en fagmand. Her vil vedkommende kunne vurdere, hvorvidt det er en ubetydelig revne i murstenene, eller om skaden stadig kan finde på at udvikle sig.
I størstedelen af tilfældene kan det hele fikses ved at udskifte fugerne omkring sætningsskaden samt fuge om, så revnen forsvinder.
Efterfølgende bør du holde øje med, om revnen kommer igen. Gør den det, er det et tegn på, at sætningen stadig er aktiv. Så bør du kontakte en fagmand, som kan vurdere, hvad næste skridt skal være.
Mit hus står på ikke bæredygtig jord med sætningsskader – hvad gør jeg?
Nogle af de virksomheder, der tilbyder jordbundsundersøgelser, tilbyder også forskellige løsninger til at stabilisere jorden under din bolig.
Eksempelvis udfører nogle virksomheder en stabilisering ved hjælp af et materiale. Her bores der huller langs med fundamentet på den bygning, der skal stabiliseres. Efter hullerne er boret, injiceres materialet, som så ekspanderer med meget stor kraft. På den måde udfyldes alle hulrum, så jorden komprimeres.
Nogle virksomheder laver også stabilisering ved hjælp af skruepæle, som kan udbedre sætningsskader.
Kontakt en virksomhed, der tilbyder jordbundsundersøgelse og stabilisering, for at få hjælp. Find en virksomhed, som tilbyder jordbundsundersøgelse her. Held og lykke!