Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Det allervigtigste, når du skal ud at købe nye udvendige døre, er, at du finder nogle, der passer godt til din boligs stil. Der findes rigtig mange forskellige yderdøre på markedet, og hvad enten du drømmer om en massiv mahogni dør eller en mere moderne yderdør, skal du have for øje, hvad der vil klæde dit hus bedst.
Bor du i en ældre murermestervilla, vil en yderdør i massivt træ sikkert passe meget godt til husets originale stil, men bor du i en moderne Fungis villa, er det nok en mere moderne yderdør, som passer bedst til huset.
Pris og kvalitet følges ad, når det kommer til udvendige døre. Det kan vi ikke komme udenom. Prisen for en ny hoveddør spænder vidt, og mens du kan slippe afsted med en pris på omkring 7.000 kroner, kan du altså også nemt finde en dør, der runder de 20.000 kroner. Kvalitet er et vigtigt parameter i forhold til udvendige døre, da de bliver udsat for lidt af hvert med det omskiftelige danske klima.
En hoveddør med glas i tillader mere lys at slippe ind. Det kan give en mere lys og hyggelig entre, men det gør altså også, at der er frit udsyn ind udefra. Her er det igen en afvejning af, hvad du har af præferencer, og der findes masser af yderdøre både med og uden glaspartier.
Du skal selvfølgelig have låse på dine udvendige døre, og allerede der gør du livet besværligt for enhver ubuden gæst, der gerne vil ind i din bolig. Men selve døren har faktisk også betydning for, hvor svært det er at trænge ind. Du kan købe udvendige døre, der er indbrudssikrede, og som gør det sværere at komme den vej ind i din bolig.
Køber du en dør af træ, skal den vedligeholdes med olie eller maling fra tid til anden. Vælger du en vedligeholdelsesfri dør af MDF-plader, skal du ikke vedligeholde den. Til gengæld er en dør af MDF-plader ikke nær så holdbar og modstandsdygtig som en dør, der er udformet i træ.
Inden du beslutter dig for hvilken udvendig dør, du skal vælge, er det afgørende, at du har helt styr på målene på døren, og at du har tjek på, om det er en venstre- eller højrehængt dør, som passer ind hjemme hos dig. Er du i tvivl om den dør, som du derhjemme nu, er højre- eller venstrehængt? Så tjekker du det nemt på følgende måde:
Tags
Håndværker.dk