Maling af rå murstenvægge indendørs
Læs også om maling og vedligeholdelse af husfacader m.m.
Vandskuring udføres oftest udendørs på murstensfacader, men vandskuring kan sagtens udføres indvendigt på en murstensvæg også.
Vandskuring består i en form for tyndpuds, der påføres og bearbejdes/skures med en våd mursten, så man visse steder kan se omrids af murstenene på overfladen.
Vandskuring er mellemvejen mellem den ujævne murstensoverflade og den helt glatte fuldpudsede væg.
Med vandskuring udligner man nogle af ujævnhederne i murstenvæggen, eks. indsunkne fuger, men en del af murstensprofilen kan som sagt stadig ses igennem laget. Derfor er vandskuring en god mulighed, hvis din rå murstensvæg har en skadet overflade.
Når pudslaget er tørret, kan man så male efter med vægmaling, så man opnår den rette farve.
Du kan læse, hvordan man vandskurer vægge her.
Almindelig vandbaseret vægmaling er et udmærket valg til væggene - selvfølgelig dog altid ovenpå grunderen.
Overvej rummets funktion, før du vælger. Er rummet et badeværelse, så er det vigtigt at vælge en maling, der passer til vådrum - eks. en maling til fugtig zone eller vådzone, hvis der er risiko for vandsprøjt.
Er der risiko for, at der kommer skidt og snavs på væggene - eks. i et køkken, et bryggers eller en entre - så vælg en maling med høj glans. Jo højere glans, desto nemmere er overfladen nemlig at rengøre senere.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk