En malersprøjte er, som navnet angiver, et redskab, der gør det muligt at sprøjte maling på forskellige overflader. Den fungerer ved, at maling suges op i sprøjten og derefter fordeles via et jævnt tryk fra sprøjten. Den kan bruges til alle overflader, men er bedst til store overflader eller overflader med mange kroge og fordybninger.
Skal du male vægge, lofter, udestuer, døre eller låger, er en malersprøjte et godt valg. Du kan bruge en helt almindelig maling, når du skal arbejde med en malersprøjte. Den skal dog hældes op, røres rundt og eventuelt fortyndes med lidt varmt vand, hvis den er meget tyk.
Som vi allerede har været inde på, er en malersprøjte i mange tilfælde et godt valg.
Om du skal vælge en malersprøjte frem for en pensel, afhænger desuden af de omgivelser, du skal male i. Skal du for eksempel male et stakit med huller, vinduer eller et gelænder, hvor det er svært at dække af omkring, er en pensel et bedre valg.
Det er desuden vigtigt, at overfladen ikke er ujævn, når du skal bruge en malersprøjte. Er den det, kan du eventuelt blive nødt til at slibe overfladen ned med finkornet sandpapir.
Det er simpelt at bruge en malersprøjte. Du skal blot følge disse trin:
Når du bruger en malersprøjte, er der risiko for, at malingen ikke kun maler den overflade, du vil male. Derfor er det vigtigt, at du bruger god tid på afdækning, før du går i gang. Det kan du gøre med afdækningspap, -filt eller -plast.
Skal du sprøjtemale udendørs, er det særligt vigtigt med afdækning, fordi blæsten kan tage malerdråberne fra malersprøjten med sig. Derfor bør du også kun sprøjtemale udendørs, når der er helt vindstille – også selvom du har dækket af.
Hvis du har nogle spørgsmål, eller hvis du har brug for hjælp, kan du desuden kontakte en professionel maler. De kan enten rådgive dig eller hjælpe med at udføre opgaven, så du ender med et solidt resultat.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Håndværker.dk