Sådan renser du dine pensler på den rigtige måde
Læs også om maling valg af malerpensler m.m.
Det bedste, du kan gøre, når du skal rense dine pensler, er at rengøre dem, mens malingen stadig er våd. På den måde er malingen nem at få ud af dem, så du sparer tid og kræfter. Du skal blot skylle dem under rindende koldt vand.
Der kan gemme sig overraskende meget maling i pensler, som man ikke umiddelbart kan se. Derfor er et godt råd at klemme om penslen, mens du skyller den for at få al malingen ud.
Det skal du blive ved med, indtil du kan se, at der ikke længere kommer farvet vand ud af penslen.
Du behøver ikke at rengøre dine pensler hver gang, du skal holde en pause fra dit malerarbejde. I stedet kan du pakke dine pensler og andet malergrej godt ind i husholdningsfilm eller i en lufttæt plastikpose. Så kan det sagtens stå uden at størkne i op til to døgn.
På den måde sparer du også på malingen, så den ikke går til spilde.
Har du pensler, der trænger til en gang rengøring, er det vigtigt, at du renser dine pensler på den rigtige måde. Her har det betydning, hvilken slags maling du har malet med, fordi nogle slags kræver mere arbejdsindsats end andre, når det kommer til rengøring.
Herunder får du en grundig forklaring på, hvordan du gør.
Hvis du har brugt maling baseret på vand, kan du bruge varmt vand og opvaskemiddel til at rengøre penslerne. Du kan blande det sammen i eksempelvis et syltetøjsglas eller en anden beholder.
Start med at skrabe overskydende maling af penslen og stil den derefter i blandingen i et par minutter. Nu begynder malingen at opløses. Er der stadig lidt tilbage efter nogle minutter, kan du gnubbe det af.
Til sidst kan du skylle penslerne i koldt vand, forme dem med hånden og lade dem lufttørre. Så bliver de så gode som nye igen.
Har du malet med oliebaseret maling, kan dine pensler være sværere at rengøre, fordi du ikke blot kan bruge vand. Men der er heldigvis en anden måde at rengøre dem på.
Hæld penslerne i en malerbakke, tag gummihandsker på og rens dem ved at rulle dem frem og tilbage, mens du trykker malingen ud af penslerne.
Ønsker du mere effektivitet, kan du smøre dem godt ind i brun sæbe og derefter pakke dem ind i stanniol i cirka et døgn. Det vil opløse malingen og gøre det muligt at skrabe malingresterne af, hvis der stadig sidder nogle tilbage.
Hvis ikke penslerne er blevet rene, kan du gentage processen.
Har du brugt akrylmaling, kræver rengøring af dine pensler en speciel behandling. Her skal du bruge specifikke produkter til rengøringen.
Start med at skylle dem under koldt vand for at fjerne mest mulig maling. Massér en specialudviklet balsam til akrylpensler eller penselsæbe ind i hvert hår. Herefter skyller du dem og former penselhovederne med hånden.
Nu skal du blot lade dem lufttørre.
Når du skal rengøre dine pensler og malerruller, er det vigtigt, du ikke bruger terpentin, rensebenzin eller andre produkter med flygtige organiske opløsningsmidler.
Kemikalierne kan være skadelige, hvorfor du bør erstatte dem med andre midler, der ikke skader dine pensler.
Det kan være fristende at smide de gamle pensler ud, når først de er tørrer ind i størknet maling, fordi det er for sent at bruge dem igen. Men heldigvis har vi et godt trick, der måske kan redde dine gamle pensler.
Sådan gør du:
Det er et trick, der virker alt efter, hvilken maling du har brugt (og hvor størknet den var). Men det er værd at prøve, hvis det er en pensel, du har været glad for at bruge
Er du i tvivl om, hvordan du rengører malerrullen grundigt? Det kan vi hjælpe med. Du skal blot bruge en spand, avispapir, vand og sæbe.
Følg følgende trin:
Hvis du har brugt oliemaling, kan du tilføje brun sæbe.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk