Sådan vælger du den rigtige farve til dit hus
Læs også om maling af pudset facade m.m.
Når du skal vælge den helt perfekte farve til dit hus, er der nogle helt bestemte overvejelser, du med fordel kan gøre dig. Det er nemlig ikke nok bare at vælge farve ud fra, om du har et murstenshus eller et hus i træ. Når du skal vælge farven til dit hus, er det altså en god ide også at tage stilling til:
Foruden at tage stilling til ovenstående, når du skal vælge farve til dit hus, er det også vigtigt, at du tager hensyn til det område, dit hus ligger i. Er det et villakvarter med gule og røde murstenshuse? Eller er det et hus, der ligger i fred og idyl inde midt i skoven?
Det er ikke lige meget, hvilken farve du maler dit hus i, og hvis du vil opnå det bedste resultat, er det derfor en god ide at tage stilling til, hvilken farve der passer bedst og mest naturligt ind i omgivelserne. Det er også vigtigt, at du vælger farve ud fra, om døre og vinduer også skal males, så det hele kommer til at passe godt sammen.
Den rigtige farve til dit hus afhænger i høj grad af, hvilken type af hus der er tale om. Du skal selvfølgelig vælge farve efter, hvad du foretrækker, men der er et par gode råd, du med fordel kan skrive dig bag øret, så du får valgt en farve, der passer til din hustype.
Hvis du er ejer af en patriciervilla, er det en god ide, at du holder dig til den originale farve. Hvid er derfor det oplagte valg, fordi den både er klassisk og lysner huset. Har du et sort tag, vil den hvide farve fuldende det klassiske udtryk.
Er du bosiddende i en murermestervilla, er det en god ide at male huset i en af de klassiske jordfarver. Er det et byhus, du ejer, kan du male det i alle farver, men det er en god ide at tage hensyn til omgivelserne.
Bor du i et typehus, vil det ofte fremstå i materialernes egne farver. Det kan dog pudses op, så du kan male det i andre farver. Det kunne med fordel være lyse farver, som eksempelvis sandfarver.
Et flot og moderne funkishus kan med fordel holdes i den hvide farve, da det hvide vil fremhæve husets døre og vinduer på bedste vis.
Er du bosiddende i et charmerende og hyggeligt landhus, er det en god ide, hvis du holder dig til de klassiske jordfarver eller måske den hvide farve, når du skal male det.
Det er ikke altid nogen let opgave at vælge farve til huset, fordi der er så mange muligheder. Hvis du er det mindste i tvivl, er det derfor en god ide at rådføre dig med en professionel, som kan komme med den nødvendige vejledning. Det er ligeledes en god ide at få hjælp fra en fagmand, når huset skal males, så du opnår det allerbedste resultat.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Håndværker.dk