Udskiftning af gamle vinduer - derfor skal du skifte til energirigtige vinduer
Læs også om
Overvejer du, om tiden er kommet til at skifte dine vinduer ud med nye?
Det er en større investering at skifte vinduer, og derfor vil du sikkert gerne være helt sikker på, at det er nødvendigt, før du kontakter den lokale tømrer for at bestille nye vinduer. Er formålet udelukkende at gøre dine vinduer mere energirigtige, er der dog meget andet, du kan gøre, end at gå efter en total udskiftning.
Har du vinduer af ældre dato, der er hårdt angrebet af råd eller svamp, gør du klogt i at skifte dem ud med helt nye. Og når du køber vinduer i dag, kan du faktisk kun få fingrene i nogle energivenlige af slagsen. Så det giver helt sig selv, at du energioptimerer din bolig, hvis du investerer i nye vinduer.
Har du termovinduer eller termoruder, der har mere end 15 år på bagen? Så vil det også være fornuftigt at skifte dem ud. Standarden er en helt anden i dag, og der er sket meget på vinduesmarkedet inden for de seneste 15 år.
At skifte dine vinduer ud med nye er ikke alene en større udskrivning. Det belaster også miljøet betydeligt mere at skulle producere nye vinduer end at renovere dem, du allerede har. Har du derfor vinduer, der kun er omkring ti år gamle, kan du opnå en stor effekt ved alene at udskifte ruderne og få sat flere lag glas i.
Er selve vinduesrammen i god stand og uden råd eller svamp? Så er der i og for sig ingen grund til at kassere den. Men der kan stadig være masser at hente ved at skifte dine ruder ud med en nyere version, der er mere energivenlig. Har du termoruder, kan du med fordel skifte dem ud med energivenlige ruder - også selvom de endnu ikke har været i brug i særligt mange år.
Er du i tvivl om, hvorvidt det bedst vil kunne betale sig at skifte dine ruder eller hele vinduet? Så kan du med fordel tage kontakt til en tømrer eller glarmester i området. Tager de et kig på dine vinduer, kan de råde dig til, hvad der vil være den bedste løsning for dig og din pengepung - både på den korte og den lange bane.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Håndværker.dk