Det er som oftest en dårlig idé at male direkte på blanke murstensvægge, da teglsten og fuger har forskellige sugeevner. Maler du murede vægge med fuger, der er i lavere plan end murstenene, kan det dermed resultere i fugtproblemer.
Hvis murværket er i god stand, og fugen er i plan med stenene, kan du i nogle tilfælde godt male direkte på ydervæggen.
Har du pudsede facader, kan de sagtens males, så længe de er i god stand. Det er vigtigt, at laget af puds sidder godt fast og er sammenhængende.
Alt efter dine ydervægges tilstande, tidligere behandlinger og fugtforhold, skal du sørge for at vælge den helt rette type maling. Her spiller det også ind, hvilken virkning du gerne vil opnå.
Det er altid vigtigt at vælge maling af god kvalitet med højt pigmentindhold. Jo flere lag maling, du er nødt til at bruge, desto mindre diffusionsåbent bliver det. Og det vil du helst ikke risikere. Derfor skal du investere i en maling, som ikke kræver otte lag.
Diffusionsåben betyder, at fugt inde fra muren kan komme ud igennem malingen. Hvis ikke fugten kan det, vil den i stedet hobe sig op bag malingen. Det kan resultere i, at både maling og eventuel puds løsner sig.
Blanke mure har brug for maling, der er diffusionsåben. Desuden skal du finde vandtæt maling, som kan tåle forskellige vind- og vejrforhold. Det kunne være plastmaling, olieemulsionsmaling eller silikonemaling.
Teglmure med en pudset overflade kan du ikke male lige efter, at de er blevet pudsede. I hvert fald ikke, hvis du vil have et godt resultat.
Hvis du maler, før pudset er to år gammelt, er der risiko for, at der kommer hvide mærker i facaden i form af saltudblomstringer.
Der findes maling til enhver ydervæg. Det vigtigste er derfor, at du finder den type maling, som passer til lige præcis den slags ydervæg, du skal i gang med at male.
Akrylplastmaling, som i daglig tale også kaldes for plastmaling, er lavet på akryl/plast opløst i vand.
Akrylplastmaling er:
Du kan bruge plastmaling oven på beton, puds og cementpuds. Den egner sig ikke til kalkede facader.
Silikatmaling er ofte et alternativt valg til kalkning. Silikatmaling giver nemlig en mere levende overflade. Silikatmaling er lavet af silikat opløst i vand.
Silikatmaling er:
Du kan bruge silikatmaling på ubehandlede mineralske overflader såsom vandskurede mure, puds, beton og eternit.
Silikonemaling er lavet af silikoneharpiks opløst i vand.
Silikonemaling er:
Du kan bruge silikonemaling på de fleste underlag. Det gælder også for tidligere malede underlag, der er malet med en anden slags maling.
Malingen laves ved at røre cementholdigt pulver op med vand lige inden, du skal bruge det.
Cementpulvermaling er:
Du kan bruge cementpulvermaling på mineralske underlag såsom pudsede, vandskurede mure og beton.
Hvis du ikke føler dig tryg ved opgaven, kan du altid hente hjælp fra en professionel maler eller murer. De har med garanti helt styr på, hvad der vil være den bedste løsning for dine ydervægge.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Håndværker.dk