Typen af behandling og rengøring som dit plankegulv kræver, afhænger af hvilken overfladebehandling som gulvet har fået. Om du har fået lagt plankegulv på bjælker eller betondæk (svømmende gulv), har ikke indflydelse på vedligeholdelse og behandling af dit plankegulv, så længe gulvet er lagt korrekt.
Har du et lakeret trægulv, kan du klare dig med universalrengøring og en gulvmoppe. En jævnlig rengøring med universalrengøring opløst i varmt vand er tilstrækkeligt til at holde et pænt gulv.
Universalrengøringsmidler indeholder stoffer, som opløser fedt og pletter, hvilket fungerer godt på lakerede trægulve, da lakeringen har givet træet en beskyttende overflade.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at lakerede trægulve ikke kan tåle sulfo- eller ammoniakbaserede rengøringsmidler, da det er ødelæggende for lakeringens overflade. Når det lakerede gulv efter nogle år udviser tegn på slid, skal gulvet igen behandles med den type lak, som blev anvendt ved den oprindelige lakering. Hvis man venter for længe, og lakken er slidt igennem til rent træ, kan det være nødvendigt at foretage en gulvafslibning og ny lakering.
Vær også opmærksom på, at et lakeret trægulv bør slibes og omlakeres hvert femte til tiende år for mest optimale vedligeholdelse.
Et dit trægulv oliebehandlet, skal du passe på med at bruge for meget vand. Og du skal være opmærksom på at bruge rengøringsmiddel specielt beregnet til gulve. Giv gulvet en jævnet behandling med plejeolie cirka hvert andet år, hvis du ønsker at undgå slidpletter.
Oliebehandlingen tager et par dage. For det første skal du gentage behandlingen et par gange for at få det bedste resultat. For det andet, fordi du skal given olien tid til at hærde, inden du går på gulvet igen. Husk, at behandlingen skal foregå med udluftning.
Hvis der er mærker og ridser i dit oliebehandlet gulv, kan du vaske det nyafhøvlede gulv med meget varmt vand. Når det er tørt, kan du oliebehandle igen for et flot slutresultat.
Et råt ubehandlet trægulv er efter manges mening en af de flotteste gulvtyper. Et ubehandlet massivt plankegulv kræver dog også mere vedligeholdelse – også oftere end andre gulvtyper.
En overordnet regel for rengøring af ubehandlede trægulve er at vaske i årernes retning, hvilket oftest vil sige langs gulvplanken. Vasker man på tværs af årerne, er det sværere at løsne skidtet, og der er risiko for, at der sætter sig sæberester i gulvet.
Hvilken type rengøringsmiddel du skal bruge afhænger af standen på dit ubehandlede trægulv. Er gulvet tørt, fedtet eller mørkt? Det har en indflydelse på, hvor grundigt resultatet bliver.
Det bedste tip til at undgå ridser i trægulv er ikke at bruge fodtøj indendørs. Både flade sko, som risikerer at have småsten under sålen, og høje spidse hæle risikerer at ridse dit trægulv. Dette råd er selvfølgelig ikke til megen hjælp, hvis skaden allerede er sket. Hvad du skal stille op med ridserne afhænger af din gulvtype.
Der er nemlig forskel på, hvordan man behandler ridser alt efter, hvilken type trægulv der er tale om. Det kan du gøre dig klogere på herunder.
Har du et lakeret gulv, som har fået en alvorlig ridse, er der ikke husråd, som kan hjælpe dig. Det gamle husråd med at bruge vand til at få træet til at udvide sig hjælper ikke, da vandet ikke har nogen effekt på et lakeret gulv, da det ikke trænger igennem.
Derfor er du nødt til at få lavet en gulvafslibning og herefter en lakering. Du kan finde en professionel fagmand til gulvafslibning her.
Har du et ubehandlet trægulv, er der heldigvis ting, du selv kan gøre.
Træ er et levende materiale og derfor kan vand hjælpe med at fjerne småridser i ubehandlede gulve. Her har vi lavet en kort fremgangsmåde, så du kan komme af med ridserne.
Fremgangsmåde:
1. Fugt et viskestykke med lunkent vand og læg det ovenpå ridsen. Brug et hvidt viskestykke så du ikke risikerer afsmitning på gulvet.
2. Lad viskestykket ligge på ridsen i 1-2 dage, så vandet trækker godt ned i ridsen. Når vandet trænger ind i træet, udvider fibrene sig, og er der tale om en lille ridse, kan den i mange tilfælde forsvinde. Et hurtigere alternativ er at bruge et strygejern til at stryge på viskestykket - her er det vigtigt, at der stryges med årene i træet. Meningen med strygningen er, at træet kan rejse sig og udjævne ridsen.
Der er ting, du kan gøre for at skåne dit gulv og spare på vedligeholdelsen. Her er en kort liste over eksempler:
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Håndværker.dk