Facadepuds der skaller af - hvad gør man?
Læs også om beklædning af facader m.m.
Facadepuds begynder typisk at skalle af på grund af fugtpåvirkning. Når facadepudsen bliver udsat for fugt, der ikke har mulighed for at forsvinde igen, så bliver den opfugtet. Og så kan der med tiden opstå fugtskader.
Når det er frostvejr, så udvider fugten i facadepudsen sig og løsner den fra muren. Herefter kan pudsen begynde at bule ud eller skalle af.
Man kan naturligvis sagtens se, når skaden allerede er sket, da der vil være områder i forskellige størrelser, hvor pudsen er skallet af.
Er pudslaget ujævnt og bulet, men ikke skallet af, er dette også et tegn på fugtproblemer.
På en jævn pudset facade er fugtproblemer tydelige ved at områder af pudslaget vil være mørkere end andre. Har facadepudsen endnu ikke løsnet sig, kan man ofte undgå store problemer ved at indentificere årsagen til fugtproblemerne og stoppe den.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Først og fremmest er det vigtigt at finde og stoppe årsagen til fugtproblemerne - ellers vil resten af indsatsen nemlig være forgæves.
Derefter er det nødvendigt at reparere facaden ved at banke den løse puds af muren. Herefter pudser man facaden op igen og lader pudslaget tørre.
Er facaden malet, så kan man male facaden om - dog først når pudslaget er helt tørt, hvilket kan tage op til 12 måneder.
Er facaden tidligere malet med diffusionslukket plastmaling, så er det nødvendigt at fjerne malingen helt. Dette gøres ved sandblæsning. Først efter det gamle malinglag er fjernet, kan man male med diffusionsåben maling.
Er du også interesseret i at vide, hvad ny facademaling koster, så kan du anvende vores prisberegner her på håndværker.dk:
Vores prisberegnere er helt gratis og fuldstændigt uforpligtende at anvende, og du er velkommen til at beregne lige så mange priser, som du har lyst til.
Gratis og uforpligtende
Du får prisen med det samme
En god start på dit byggeprojekt
Tags
Håndværker.dk