Udvendig beklædning - Stern, vindskeder og gavl
Læs også om vandskuring ag facade m.m.
Fugt er en af husets største fjender, og det er derfor vigtigt at husets klimaskærm dvs. de ydre overflader, er i orden. Stern, vindskeder og gavlen er netop en del af husets klimaskærm og er med til at beskytte tagkonstruktionen og husets facade mod vind og vejr. Er disse ikke i orden kan det have store konsekvenser i form af fugt-og vandskader, der ofte er dyre og omstændige at udbedre.
Uanset hvilken facade der er på din bolig, er det derfor vigtigt at den ikke er nedslidt, rådden eller har revner og sprækker, hvor vand kan trænge ind og gøre skade på huset. I den forbindelse kan utætte og tilstoppede tagrender eller nedløbsrør også skade facaden, da det kan lede vand ned af den.
Få vores 7 bedste råd til at indgå en aftale med en håndværker
Fibercement er en økonomisk god løsning på flere forskellige parametre. Ikke alene har det en lang holdbarhed, men det kræver også minimal vedligeholdelse. Træbrædder er ofte billigere, men da det er et et naturlig materiale kræver det løbende vedligeholdelse i form af maling og udskiftning.
Vi har talt med eksperterne Vilhelm Korshøj, indehaver af Den Lille Maler og Torben Frøslev, indehaver af FIXIT ApS, som har givet nogle prisestimater på nedenstående eksempler. Der gøres opmærksom på at disse eksempler kun er vejledende.
2 lag træbeskyttende maling på et 140 m² parcelhus med 2 endegavle. Varighed: Afhænger af hvor slemt træværket har det. Imellem hver påføring skal det tørre minimum natten over. Pris: ca. 12.000-16.000 kr.
Udskiftning af stern, vindskeder og gavl i træ på et 140 m² parcelhus med 2 endegavle. Prisen kan variere alt efter materialevalg. Varighed: ca. 2 uger Pris: ca. 65.000 kr.
Udskiftning af stern, vindskeder og gavl i fibercement af mærket Ivarplank på et 140 m² parcelhus med 2 endegavle. Prisen kan variere alt efter hvilket mærke af brædder der vælges. Varighed: ca. 3 uger Pris: ca. 95.000 kr.
Sternbrædderne sidder på enderne af tagspærene, og de beskytter tagkonstruktionen mod vand og vejr - og slides derfor naturligt med tiden.
Vindskeder er monteret parallelt med tagets hældning. Vindskeden har samme funktion som stern, hvilket gør at den derfor også med tiden påføres en del slitage.
Gavlen er den øverste triangulære del af endemuren på et hus. Gavlen er i mange tilfælde beklædt med træbrædder i stedet for at være muret helt op.
Stern, vindskeder og gavlbeklædning kan fås både i træ og fibercement. Det klassiske materialevalg er træ, som giver et organisk og naturligt udseende. Husk dog at træ er et naturmateriale, der kræver løbende vedligeholdelse for ikke at blive slidt og grimt med tiden. Derudover er der også en risiko for at beklædning i træ kan blive angrebet af råd eller svamp. Fibercement er et forholdsvist nyt alternativ til træ, der er modstandsdygtigt overfor det danske vejr, fugt, svamp og slår ikke revner. Fibercement er et brandsikkert, stærkt og solidt materiale, som fås i mange forskellige farver og du kan også få det med årestruktur, så det ligner træ. I modsætning til træ kan det ikke gå i forrådnelse, og holder sig derfor flot i mange år, og har kun har brug for minimal vedligeholdelse.
Når du skal skifte stern, vindskeder eller gavl, er der en masse ting, der skal tages højde for, fra starten af. Der skal bl.a. sikres at gavlkonstruktionen er stærk nok til at bære de nye brædder, så det ikke kollapser. Derudover er det ekstremt vigtigt, både med stern, vindskeder og gavlen, at det monteres korrekt. Bliver arbejdet ikke udført rigtigt, kan det have store konsekvenser i form af fugt- og vandskader på huset og dets kontruktion, som kan blive en dyr og omstændig affære. Vi anbefaler, at du benytter en faglært tømrer til at udskifte det, uanset hvilket materiale du vælger - så er du sikker på at arbejdet bliver udført ordentligt.
Du får svar indenfor kort tid
Du får svar indenfor kort tid
Du får svar indenfor kort tid
Artikel
Sådan undgår du skimmelsvamp?
Artikel
Gode råd om indeklima
Tags
Håndværker.dk